Jeg ved godt der er rigtig mange der laver og sælger sættekasser der ude i det ganske danske land, men det vil jeg altså også prøve. Man finder jo ikke ud af om det kan lade sig gøre, hvis man ikke prøver. Den her er lavet i lys turkis og er nok mest til et drengeværelse, da der er både biler og blå elefanter, men døm selv.
fredag den 5. november 2010
onsdag den 3. november 2010
Lidt af hvert igen...
Det første kort her er bestilt. Det er faktisk hvidt og to nuancer lilla, men det ser jo næsten sort/hvid ud. Det er så svært at få taget ordenlige billeder når det er så mørkt og trist uden for hele dagen.
Til sidst et par hårspænder med hjemmehæklede blomster. De er naturligvis til salg i min lille butik på Amio.
fredag den 29. oktober 2010
Blandet landhandel...
Det er lige hvad dette indlæg er. Jeg har gang i alt for mange ting, og jeg er jo typen der helst vil være færdig inden jeg er begyndt. Jeg har dog ryddet lidt op i listen med projekter og fået Lisas sættekasse færdig. Et sengetæppe til Sarahs dukke Eva og en rød fluesvampnøglering er også blevet færdig. Jeg skal lave rigtig mange flere svampe. Alle som ser dem, er helt vilde med dem, og de mange jeg har lavet allerede har stort set fået ben at gå på.
Her er det Lisas sættekasse. Jeg er helt vild med den lilla farve. Mange af de ting jeg har malet på det seneste har fået denne farve. Jeg har forsøgt primært at vælge papir/tapet med lilla nuancer så den ikke bliver så rodet at se på.
Dukketæppet i grannystripes med muslingekant.
Og så til sidst min lille prinsesse Lisa. Hun er oppe på knæ nu og har været det længe. Faktisk er hun også helt oppe på tæer nogen gange, hvor hun ligesom står i bro. Skøre tøs.
mandag den 25. oktober 2010
Retro tilovers.
lørdag den 2. oktober 2010
svampe på rad og række
Som skrevet før, så er jeg jo blevet bidt af en gal hæklenål. Lige nu har jeg gang i et tæppe med oldemorfirkanter, men der skal lidt forandringer til ind imellem og så bliver det til disse søde svampe, som jeg har syet en ring i så de kan bruges til nøglering. Jeg har opskriften fra Tusindfryd og jeg sælger dem i min lille butik på Amio.dk
Tag et kig forbi denne skønne hjemmeside, med alt muligt hjemmelavet guf i form af tøj, kunst, kort, malerier osv.
søndag den 19. september 2010
Nye kort sat til salg på Amio.dk
Så blev det til lidt nye kort og flere er på vej. Jeg har jo min lille Amio butik, men der er altså ikke det helt store salg derfra, og helt ærligt, så er jeg også bange for kortene er for dyre, men med porto, gebyrer og div., så tjener jeg jo stadig ikke noget på det. Det er som sådan heller ikke min mening at jeg skal tjene penge på kortene, men jeg ønsker bare at have et lille tilskud til nye materialer osv.
*
Nå, men nu har jeg prøvet at lave pakkeløsninger i stedet for. Så må jeg se om det rykker lidt eller om det ganske danske land slet ikke er til hjemmelavede kort.
tirsdag den 14. september 2010
Som lovet...
Som lovet er her et par billeder af min fluesvamp og min lappepude.
Svampen er efter samme opskrift som svampen i forrige indlæg og så har jeg bare syet hvide prikker på.
Lappepuden har jeg lavet af stof fundet hjemme i min mors gemmer, lidt nyt fra Stof og stil og af lapper klippet ud af bodyer pigerne ikke kunne passe mere. Jeg synes det kunne være ret sjovt at de om nogle år kan fortælle at det er deres gamle bodyer som de brugte da de var babyer. Jeg håber også at de synes det er sovt. Lige nu forstår de det jo ikke.
Jeg har lapper til en mere, så de kan få en hver.
torsdag den 9. september 2010
opskrift på svampen i forrige indlæg.
Det her er min version af svampen. Den oprindelige opskrift er ikke helt sådan, men jeg synes at toppen blev for lille i forhold til stokken, så jeg har gjort den lidt størrer.
Stokken:
Lad en god lang snor hænge til at sy bunden op med. Ca. 30 cm.
Hækl 3 lm og hækl dem sammen til en ring med en km i 1. lm
1. omg. 1 lm, 6fm om ringen
2. omg. 2 fm i hver m i alt 12 fm
3. omg. 2 fm i hver m i alt 24 fm
4.-6. omg. 24 fm.
7. omg. *2 fm. 2 fm sm* gentag fra * til * omgangen rundt.
8.-12- omg. 18 fm
13. omg. *1 fm 2 fm sm* gentag fra * til * omgangen rundt.
14.-17. omg. 12 fm
18. omg. 2 fm i hver m i alt 24 fm
19. omg. 2 fm i hver 4. m i alt 30 fm
20, omg. 2 fm. i hver 5. m i alt 36 fm.
Toppen:
Hækl 3 lm og hækl dem sammen til en ring med en km i 1. lm
1. omg. 1 lm, 6 fm om ringen
2. omg. 2 fm i hver m i alt 12 fm.
3.-4. omg. 12 fm
5. omg. 2 fm i hver 2. m i alt 18 fm
6.-7. omg. 18 fm
8. omg. 2 fm i hver 3. m i alt 24 fm.
9.-10. omg. 24 fm
11. omg. 2 fm i hver 4. m i alt 30 fm.
12.-13. omg. 30 fm
14. omg. 2 fm i hver 5. m i alt 36 fm
15. omg. 36 fm.
16. omg. nu hækles top og stok sammen, hækl 1 fm hvor der hækles gennem 1 m fra toppen og 1 m fra stokken , hækl gennem alle 36 m. Inden du når helt rundt fyldes den med fiberfyld.
Put evt. en klokke eller noget andet i som kan rasle, så fungerer den som en rigtig fin lille rangle.
God hæklelyst. Glæder mig til at se nogle flotte resultater rundt om i blogland.
søndag den 5. september 2010
Lidt kreativitet igen.
Så fik jeg endelig sat tapet på Ikea skamlen. Jeg skal dog lige have den lakeret i morgen, så den igen kan bruges når Sarah skal vaske hænder på badeværelset. Der kommer ofte en del vand ved siden af, så den skal forsejles rigtig godt...;-)
Lille dukke Eva har også fået nyt sengetøj i dag. Dyne, pude og madrads blev det til.
onsdag den 1. september 2010
Pude, elefant, grannystripes og guld...
For første gang i mit liv, var jeg i stof og stil i sidste uge. Jeg måtte jo bare eje noget af alt det lækre retrostof og andre fine sager. Købte en del, men har ikke lige fået taget billeder af det hele.
Jeg har fået syet to puder og her er den første. Jeg har ikke fået taget billede af den anden endnu.
Det er meningen at de er til pigernes værelser. Jeg vil sy mange flere, men skal lige på loftet efter en stor sæk fyldt med gamle puder. Dem kan jeg jo bare hive betræket af og bruge dem.

Så til et af mine hælkleprojekter, som endnu ikke er helt færdig. Den mangler tre ben endnu. Jeg har hæklet den her uden mønster, så jeg er ikke helt sikker at jeg synes snablen er helt god. Synes måske den er lidt for lang. Hvad synes i? Detaljerne må i heller ikke kigge så meget på. Det er trods alt kun min andet projekt og det er helt selvlært, så jeg skal nok øve mig noget mere.
Mit allerførste hækleprojekt er det her tæppe. Det passer lige i størrelsen til barnevognen, hvilket også var meningen.

Så har jeg da også lige fået lavet et par blomster eller to eller ti...;-) Dem har jeg syet fast på myggenettet. Jeg synes selv det er ret sødt.

Og se så her... Jeg har været i min mors gemmer, og det er hvad jeg fik ud af det. Det pureste guld... Der er mange små lapper imellem, men også en del reelle stykker, så nu må jeg se hvad jeg kan få kreeret af det.
På billedet her ses stof, som jeg også har sengetøj i. Det er min mor der har syet det da jeg var lille. Der mangler pudebetræk til begge dynebetræk, så det vil jeg lige få syet sammen af det her, så jeg nu har hele tre sæt junior retrosengetøj til pigerne. Er det ikke bare herligt? Og så kan jeg godt li' tanken om at jeg også har sovet i det da jeg var lille.

Udover bunken af stof her på bordet fandt jeg også en sæt voksen sengetøj i ægte retrostil. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal med det endnu, men mon ikke jeg kan finde på noget. Jeg fik også mange hvide pudebetræk med broderede blonder på. I ved dem hvor der er sådan en mellemstykke som er en blonde. Nogle var der også broderet min mors initialer i, og dem synes jeg er vildt flotte. Dem skal jeg have købt nogle puder til, og så skal de være i soveværelset som pyntepuder.
Jeg har fået syet to puder og her er den første. Jeg har ikke fået taget billede af den anden endnu.
Det er meningen at de er til pigernes værelser. Jeg vil sy mange flere, men skal lige på loftet efter en stor sæk fyldt med gamle puder. Dem kan jeg jo bare hive betræket af og bruge dem.
torsdag den 19. august 2010
Tro det eller lad vær'...;-)
Jep, som overskriften lyder, så er der jo sket noget, som ikke er sket i lang tid... Jeg har lavet kort. Må indrømme at jeg kun har lavet dem fordi jeg fik en bestilling på dem.
Det første her er lavet ud fra inspiration af Donnas kort og skabeloner. Jeg har ikke skabelonerne, men har selv printet osv. Jeg tror nu jeg skal have fat i de skabeloner, da det gør det hele en del nemmere.
Så til de andre ting jeg går og sysler med. For et par uger siden havde de de her glas på tilbud i Netto. Både store og små. Jeg købte to af hver og tænkte at jeg ville pynte dem lidt. Ikke for prangende, da de store står i vores entre, som desværre er meget farveløs og det samme gælder for de små, som står på vores gæstebadeværelse. Når der engang kommer lidt mere spræl på farverne i de to rum, kan det godt være jeg laver lidt om på dem. Sommerfuglene er standset ud i kork.
Den her bakke er fra Kvickly og jeg kunne altså ikke stå for den gule farver. Den passer rigtig fint til både min sorte dug og en lilla jeg har.
Sarah fik dette tegnestativ til sin fødselsdag, og det var bare i rå fyrtræ og bakken var med rød melamin. Det synes jeg var lidt kedeligt, så det fik en omgang gult og lidt tapet i bakken, så er det altså lidt mere hyggelligt at se på. Sarah tegner mange streger kan i se...
Abonner på:
Opslag (Atom)