fredag den 17. december 2010

hæklede kurve


Jeg har hæklet disse to kurve og foret dem med stof. Jeg synes de kan være søde på fx. badeværelset til hårpynt eller andet dims. De kan også være søde til fyrfadslysopbevaring eller lignende. De er til salg inde på min lille Amio butik.

Flere julekort.






Jeg tror de sidste julekort er lavet for i år. Nu mangler jeg bare at skrive dem, og for mig er det det værste. Jeg er så dårlig til at finde på noget at skrive, men jeg er selv meget glad for at modtage et kort, så det skal gøres.

lørdag den 27. november 2010

julekort, julerier og julebilledspam....

Når sneen daler hvidt fra himmelen ned (læs - temmelig vemmelig MEGET) så kan man jo ikke lade være med at finde julepynten frem og komme i rigtig julestemning. For mit vedkommende er det nu lidt tidligt i forhold til hvad jeg plejer, men jeg går jo herhjemme på barsel og hygger mig, så i år vil jeg have lidt ud af det.

Min osteklokke fra Søstrene Grene har fået besøg af en kronhjort og et par svapenisser.

En lidt alternativ adventskrans eller også bare en lidt sjov dekoration. Koglerne har jeg drysset med lidt sne og så sat et par svampe ned imellem.
Min rådyrfamilie har også fået selvskab af bla. svampe og en lille fugl i træet.

Her er mine skovnisser fra sidste år. Den største er til fyrfadslys.

Her står mine sølvtræer. I hjørnet her har jeg prøvet på at holde det i hvid og sølvfarver. Der er dog sneget sig et par babynisser ind, men det er mest fordi jeg er lidt øm over for dem, så Sarah må ikke kunne nå dem.

Frigast nisserne. Jeg har fået en hvert af det år hvor pigerne er født.

Her mine gæslinge grene med hjemmelavede hjerter på snor.

Og min gamle "GOD JUL" flagranke. Den har hængt der i tre år nu.
*
Så til julekortene. Der sker jo lidt på den front. Jeg skal også kun lave sådan ca. 50 stykker... hmm...





Til sidst er her et kort som ikke er julekort. Vi skal til fødselsdag lige om lidt, hvis vi eller kan komme frem, så jeg nød lige at lave et kort i aftes som havde intet med jul at gøre.




God weekend alle sammen.

tirsdag den 16. november 2010

Hæklede blomster og en lille nålepude.

Her er hvad jeg har fået lavet de seneste dage. Blomster til hårspænder, elastikker og crocher. En lille nålepude er det også blevet til.













fredag den 12. november 2010

Fugle på snor.

Jeg faldt over en blog en dag, men kan ikke huske hvilken, men der var en der havde lavet nogle søde fugle. Dem har jeg prøvet at lave her i julepapir og hængt dem op med et par filtkugler og stjerner. Jeg synes selv det ser hyggeligt ud og Lisa kan lige få øje på dem inde fra puslepladsen i bryggerset, så de bringer lykke.

På besøg hos en anden blogger.

I går var jeg hos Marie sammen med Tine. Vi kender hinanden fra Scrapverdenen, men vi er alle blevet interesseret i at hækle. Vi hyggede det meste af dagen, først med en dejlig frokost og så stod den ellers på hækling. Vi lagde ud med de små svampe, men jeg nåede også et armbånd og halvdelen af den turkise blomst herunder.
Marie bor i det sødeste lille hus laaaaangt ude på landet, men prøv lige at tjek hendes blog med alle de inspirerende fotos fra hendes hjem.




Blomsterne her er lavet for noget tid siden, men jeg har kun fået taget billede af dem nu. Jeg undskylder kvaliteten, men der er altså ikke meget dagslys der er fotovenligt lige nu.







Den her svamp er lavet efter samme mønster som nøgleringene, men hæklet med dobbelttråd og nål nr. 4. Min plan er at lave nogle forskellige størrelser og så skal de bruges til jul sammen med nogle søde dådyr og nogle kogler.









fredag den 5. november 2010

En ny sættekasse.

Jeg ved godt der er rigtig mange der laver og sælger sættekasser der ude i det ganske danske land, men det vil jeg altså også prøve. Man finder jo ikke ud af om det kan lade sig gøre, hvis man ikke prøver. Den her er lavet i lys turkis og er nok mest til et drengeværelse, da der er både biler og blå elefanter, men døm selv.

Rigtig god weekend alle sammen.

onsdag den 3. november 2010

Lidt af hvert igen...

Det første kort her er bestilt. Det er faktisk hvidt og to nuancer lilla, men det ser jo næsten sort/hvid ud. Det er så svært at få taget ordenlige billeder når det er så mørkt og trist uden for hele dagen.
Her et par af årets første julekort.




Til sidst et par hårspænder med hjemmehæklede blomster. De er naturligvis til salg i min lille butik på Amio.



fredag den 29. oktober 2010

Blandet landhandel...

Det er lige hvad dette indlæg er. Jeg har gang i alt for mange ting, og jeg er jo typen der helst vil være færdig inden jeg er begyndt. Jeg har dog ryddet lidt op i listen med projekter og fået Lisas sættekasse færdig. Et sengetæppe til Sarahs dukke Eva og en rød fluesvampnøglering er også blevet færdig. Jeg skal lave rigtig mange flere svampe. Alle som ser dem, er helt vilde med dem, og de mange jeg har lavet allerede har stort set fået ben at gå på.
Her er det Lisas sættekasse. Jeg er helt vild med den lilla farve. Mange af de ting jeg har malet på det seneste har fået denne farve. Jeg har forsøgt primært at vælge papir/tapet med lilla nuancer så den ikke bliver så rodet at se på.

Øverst er det et lille billede fra en pixibog. Det skal jeg helt sikkert gøre mere af, da det bliver rigtig sødt. Problemet er bare at finde billeder i bøgerne som er passende i størrelsen og som ikke har for meget tekst rundt om.

Den røde svamp, har også lavet endnu en turkis, for min egen blev jo lige pludselig solgt.


Dukketæppet i grannystripes med muslingekant.


Og så til sidst min lille prinsesse Lisa. Hun er oppe på knæ nu og har været det længe. Faktisk er hun også helt oppe på tæer nogen gange, hvor hun ligesom står i bro. Skøre tøs.


Se lige det smil der... Og ørerne... ha ha, det er lige før hun letter!








mandag den 25. oktober 2010

Retro tilovers.

Jeg har efterhånden fået lidt stof samlet sammen, men der er noget af det jeg tror jeg ikke får brugt, og så er der andre der lige så godt kan få glæde af det.
Er det her dynebetræk noget for dig, så skriv en komentar. Det er helt fint, uden huller. Det koster 100 kr plus porto.