mandag den 23. juni 2008

Nye kort og Cybercrop...

I går deltog jeg for første gang i et cybercrop. Det var arrangeret på http://www.scrapsisters.dk/, og det var faktisk rigtig sjovt at være med. Jeg var med til 2 opgaver, da jeg jo primært laver kort. Jeg fandt dog lige billeder til et enkelt Lo, og fik det lavet.

Her er det et Lo med Sarah (surprise...) Billederne er fra da hun første gang skulle spise skemad.


En af opgaverne lød på at man skulle lave et julekort... Altså der er jo 6 mdr. til jul, så julepapir og juledims har jeg jo slet ikke tænkt på endnu. Jeg fandt dog lidt i gemmerne, og her er resultatet så. Første julekort i år, og jeg er sikker på der går længe før jeg laver det næste...

Her er et kort jeg lavede for nogle dage siden. Jeg har bare ikke fået uploaded det før nu. Igen High Hopes stempel... Elsker den lille and...
Her er det et kort med et Rakle stempel som jeg fik af Connie aka Haveje til kursus hos http://www.dreampapers.dk/. Jeg har prøvet at lave en lidt anden stil end jeg plejer, og jeg tror det er et godt miks af Sofies (http://www.fruhansenscrap.blogspot.com/ )stil og Majers (http://www.majer.dk/) stil. Jeg er vild med de billetter jeg har brugt, og jeg skal helt sikker lige finde ud af hvor jeg kan købe billletter henne. Dem her er også fra Haveje. Dette kort lavede jeg egentlig til opg. 1 på Cybercroppet, men da jeg næsten var færdig fandt jeg ud af at man kun måtte deltage hvis man lavede et LO. Det kunne jeg jo ikke være med på.

Det var alt for denne omgang. Der går nok lige lidt tid inden jeg får tid til flere kort, da vi skal holde fødselsdag på lørdag. Jeg skal have styr på en masse ting, og jeg kan ikke helt overskue det hele lige nu.

onsdag den 18. juni 2008

Igen 3 nye kort..

Så blev det igen til nogle nye kort. Jeg har faktisk haft dem liggende et stykke tid, men har bare ikke lige fået dem lagt ind.

Jeg knokler i haven. Vi har skovjordbær i det ene bed, og de har stort set overtaget alt i det bed. Jeg er derfor nødt til at hive dem op, for alt andet dør. Det er faktisk rigtig hårdt at hive det skidt op. Jeg er nok nødt til at få lidt hjælp af Kim i weekenden.

Vi skal jo holde fødselsdag i næste weekend, så der må godt se lidt pænt ud rundt om væggene.

Vi er stort set færdig indvendig i huset nu. Vi mangler at sætte håndtag på vores klædeskabe, og gemme nogle ledninger væk i kabelskjulere. Ja, og så venter vi jo spændt på at se hvornår vores nye sofa kommer. Den gør lige at det hele bliver lidt mere hyggeligt, da den er en hygge sofa i brun kraftig vævet stof. Nu har vi en sort læder sofa, og den hygger bestemt ikke.

Nå, men her er mine kort. Igen er det med mine ynglingsstempler fra High Hopes, og et enkelt er med Magnolia, som jeg glemmer lidt efter jeg har fået de andre stempler.



tirsdag den 10. juni 2008

Jeg har fået en award...


Jeg har fået en award af Sofie - http://www.fruhansenscrap.blogspot.com/


Tak for den, Sofie.
Jeg skal derfor give den videre ti 5 andre kreative bloggere...
Jeg synes Sarah er vildt dygtig, og jeg får meget inspiration fra hendes blog. Sarah er også altid meget hjælpsom når man har problemer med noget.
Karen laver de flotteste ting - om det er digitalt eller i den virkelige udgave har hun altid sans for de små detaljer der får tingene til at se rigtig godt ud. Og så er det Karen der får alle andre til at falde med på E-bay - bølgen... Det er ikke så godt for pengepungen...;-)
Marolle skal have den fordi hun laver de mest fantastiske, farverige og sjove ting. Er vild med hendes stil, og har i dag prøvet at efterligne den, men det gik ikke så godt...

4: AnneT: http://www.thormosescrap.blogspot.com/
Anne laver mange rigtig flotte ting. Ikke kun kort og Lo's. Hun er meget dygtig til at dekorerer æsker osv. Jeg går dagligt ind på hendes blog for at se hvad hun nu har fundet på.

5: Signe: http://www.bynagly.dk/
Signe skal have den fordi også hun er super kreativ. Godt nok går der længe imellem hun opdaterer sin blog i øjeblikket, men tag et kig tilbage i de ældre indlæg og så vil i se hvorfor hun får denne award.

søndag den 8. juni 2008

Nyt Designteam hos Unik-hobby.

Der er kommet 4 nye DT-medlemmer hos http://www.unikhobby.dk/. Det er bla. http://www.dot-scrap.dk/ som laver nogle rigtig flotte ting. Tillykke med de nye udfordringer. Glæder mig til at se hvad du får lavet.

I den anlednig har Dot-scrap lavet en lille udlodning af meget fine præmier. 1. præmie er 2 QK-dies til tangen og 2. præmie er et meget sødt stempel.

Tag et kig på http://www.dot-scrap.dk/ og vær med i konkurrencen.

fredag den 6. juni 2008

Mange nye kort.

På det første kort med Magnolia stemplerne har jeg prøvet at bruge masking-teknikken som Connie Aka Havaje lærte os på et stempelkursus hos Dreampapers. Jeg synes det blev meget godt, men man skal altså lige lære at tænke baglæns, for man skal starte med at stemple det foreste motiv. Jeg fik da lavet lidt ged i den i første forsøg, men så må man jo bare prøve igen.

Her har jeg lavet 3 kort efter samme skitse, men alligevel synes jeg de er meget forskellige.



tirsdag den 3. juni 2008

Et par bestillingskort.

Det første er til en barnedåb. Jeg ville også prøve at lave et rundt kort som så mange andre for tiden. Jeg synes det virker lidt rodet når man ser det her, men er nu meget tilfreds med det i virkeligheden.
Næste kort her er jeg blevet rigtig meget tilfreds med. Det var første gang jeg skulle lave et kort med den lukkemetode. Jeg synes selv jeg fik farverne fint sat sammen, og anden fra High Hopes er jo altid et hit.

søndag den 25. maj 2008

Vores nye hus...

Så tør jeg endelig lægge nogle billeder ud af vores dejlige nye hus. Vi er jo slet ikke færdige endnu, men det hjælper på det, og vi laver da noget hver dag. Ledninger osv. ligger bare og flyder, og vi mangler at få noget op på væggene, men det kommer... TTT (Ting tager tid)











torsdag den 22. maj 2008

3 kort i dag...

Så blev det også til kort i dag. Hele 3 styk... Igen med mit nye papir og mine nye High Hopes stempler... Jeg tror ikke jeg kan få nok af dem, og jeg er da snart nødt til at bestille nogle flere...




onsdag den 21. maj 2008

2 kort igen.

Jeg har brugt noget af mit nye papir på de her to kort... Ja, og så er det selvfølgelig igen mine nye stempler fra High Hopes. Jeg synes de er blevet lidt simple denne gang, men det skal jo også til engang imellem.
Tine spurgte efter et link til HelenaK, som jeg også får rigtig meget inspiration fra, så det kommer lige her: http://helenak-personligtprickigtochpyssligt.blogspot.com/


tirsdag den 20. maj 2008

Blogcandy...

Michelle har rundet 5000 besøgende på hendes blog, derfor har hun fundet nogle lækre sager frem fra gemmerne, som hun udlodder til en heldig, hvis man linker til hendes blog. Her er linket:
http://donkeysmiles.blogspot.com/2008/05/5000-mark-blog-candy.html

Kig også på resten af hendes blog, for hun laver nogle skønne kort.

mandag den 19. maj 2008

Kort med stjerner.

Endnu et kort med inspiration fra HelenaK. Jeg er altså helt vild med hendes kort. Dem kommer jeg til at lifte mange af endnu. Billedet er lidt uskarpt, men sådan er det, når det ikke er det bedste vejr udenfor. Håber i kan se det alligevel.

fredag den 16. maj 2008

Kort uden stempelmotiv.

Her har jeg lavet et kort uden stempelmotiv for en gangs skyld. Stærkt inspireret af HelenaK. Jeg har faktisk liftet et af hendes kort meget voldsomt, men jeg synes bare det var så flot, så jeg håber det er ok.


onsdag den 14. maj 2008

Endnu et nyt kort...

Hvad skal det dog ikke ende med... Jeg har lige fået tømt hele min kortkasse, så nu skal den fyldes op igen. Kims mor solgte alle mine kort på nær to stk... Jeg var helt måløs da hun kom retur med kassen... Det er bare så dejligt hun gider sælge dem for mig, for ellers ville det jo ikke være så sjovt at lave nye, når de ikke ville blive brugt.
Her er endnu et med et af mine nye stempler fra High Hopes.

tirsdag den 13. maj 2008

Endeligt et nyt kort.

Her har jeg lavet et kort til mit lille gudbarn Uffe, som blev døbt i søndags.
Jeg har brugt mine nye stempler fra High Hopes, som jeg har farvelagt med akvarelblyanter og lige givet en smule sværte i kanterne. Det gør jeg altid når jeg skærer mine stempelmotiver ud, for at de ikke skal få en grim hvid kant rundt.

fredag den 9. maj 2008

High Hope Rubberstamps.

Så fik jeg stemplerne fra High Hopes. Jeg har fået mange flere end jeg havde bestilt, så det er jo bare skønt. Dog manglede jeg 2, som jeg havde set meget frem til at skulle lege med. Jeg skrev en mail til dem og sagde selvfølgelig at jeg havde fået rigtig mange flotte stempler oven i hatten, så jeg ville i brokke mig, men nu var det jo lige 2 af dem som jeg havde glædet mig til at få som manglede. Hun skrev hurtigt tilbage at hun var meget ked af det, og hun selvfølgelig havde lavet en fejl. Hun ville sende dem jeg manglede med det samme. Dem der var ekstra i pakken, var bare nogen jeg kunne få gratis. Der er bare rigtig god service hos www.highhopesstamps.com
Det er bestemt ikke sidste gang jeg handler der.

9 af disse stempler har jeg fået gratis.

Mit scraphjørne...


Så kom jeg da nogenlunde på plads med mine scrapting. Det er ikke helt færdigt endnu, men Kim skal også lige have sine ting på plads herinde før vi kan sætte ledninger osv. fast.

Jeg synes at jeg har fået plads til det meste, så jeg har det inden for rækkevide, når jeg sidder ved bordet.

Desværre er der endnu ikke for meget tid til overs, så jeg kan komme igang med at scrappe, men det kommer vel forhåbentlig snart.

Her er et par billeder af hvordan mit scraphjørne ser ud indtil videre.

Læg lige mærke til Sarah. Hun elsker at sidde og kigge på hvad mor laver. Hun lan jo også lige så godt lære det først som sidst....

onsdag den 23. april 2008

Ingen hobbytid til mig...

Nu går det lige pludselig rigtig stærkt her i den lille familie.... Vi pakker og pakker, og kan ikke komme til for flyttekasser. Nu er der kun 8 dage til vi overtager vores nye hus. Det hele er bare gået meget stærkt, så vi har lidt travlt...
Hver aften når Kim kommer hjem fra arbejde sætter jeg ham igang med at gøre forskellige ting... Det er han lidt træt af, for han mener at vi skal vente med det hele... Han siger: "Det tager vi senere..." Øhhhh... Det kan vi jo ligesom ikke gøre med det hele... ;-)...hi hi...
Jeg satser på at vi kan sove i det nye hus natten mellem lørdag og søndag 3.-4. maj, så vi er jo nødt til at have vores ting pakket herhjemme. Heldigvis er der en stor garage til huset, så vi kan bare læsse af der og så tage en kasse eller to op ad gangen.
Vi skal kun male i huset, og ikke engang i børneværelserne, for de har aldrig været brugt. Lækkert.
Jeg behøver vidst ikke fortælle at vi glæder os som små børn... Det bliver så dejligt med alt den plads og en lidt større have. Skøøøøøønttt....
Nå, men det jeg ville med det her indlæg var at jeg har pakket alle mine kort- og scrapting ned, så der bliver ikke noget at vise før vi er kommet på plads i det nye hus. Jeg får også meget mere plads til alle mine ting i det nye kontor, så det bliver rigtig dejligt.

fredag den 11. april 2008

Et par nye kort...

Så blev det lige til et par nye kort i dag. Jeg var nødt til at have dem færdig, for snart skal jeg til at pakke alle mine scrap-ting sammen. Vi har lige været i kallenderen i dag, og vi fandt ud af vi kun har 12 aftener tilbage inden vi skal flytte. Puha... tiden går bare stærkt nu, men vi glæder os bare rigtig meget til at komme ud i det nye hus.
Kortene jeg har lavet er begge nogen der skal bruges til konfirmation på fredag.
Ha' en dejlig weekend alle sammen.






torsdag den 3. april 2008

Lige et LO mere.

Jeg ved godt at farver på papir og billederne ikke passer sammen, men det var hvad jeg lige havde. Men endnu et forsøg, og helt sikkert ikke det sidste.

Mit første digi LO.

Så fik jeg kendskab til digitalscrapbooking. Det er faltisk ret sjovt, og jeg vil da helt sikker lave mere af det. Men den "gammeldaws" måde at scrappe på er nu sjovere, så det er ikke lagt på hylden.

Her er mit første LO. Det er lavet af Freebies som det hedder. Det er gratis kits, som man kan downloade på nettet. Her er det fra Jen Caputo.




fredag den 28. marts 2008

Lige et par billeder fra ferie på Læsø.




Her kan i se hvor meget Sarah og far hyggede sig sammen. De nød begge to at kunne være så meget sammen i over en uge.

mandag den 24. marts 2008

Så er huset solgt, og vi har købt et nyt... Jubiiii..

Så blev drømmehuset vores. Vi fik solgt vores eget på knap 3 uger... Vildt hurtigt i denne tid, men huse der ligger halve og hele år inden de bliver solgt.

Se vores nye hus her:

http://www.home.dk/sag/237-1495

Vi overtager den 1. juni, men sælger er fraflyttet huset, så mægleren sagde at vi måske kunne få nøglen allerede om en måned, fordi sælger ikke gider at køre fra Kbh. til Lyndby for at passe huset. Vi overtager juridisk først den 1. august.

Nøjjjj.... hvor jeg glæder mig. Det bliver så fedt at komme ud i det dejlige store hus, men masser af plads. Men det bliver også lidt vemodigt at sige farvel til vores søde naboer.Heldigvis er der ikke længere end vi kan invitere dem til Lyndby engang imellem.

Ellers er vi jo lige kommet hjem fra Læsø, hvor vi har holdt en uges ferie i sommerhus sammen med Kims kusiner, Hanne og Dorthe. Det var bare rigtig hyggeligt, og vi nød bare at lave ingenting. Hanne og jeg lavede dog en hele del kort. Jeg har desværre ikke nået at få taget et billede af dem, og de er afleveret hos dem der har bestilt dem.

Det var vidst alt for nu, så jeg vil gå i "indretnings-mode og glæde mig til vi flytter.

torsdag den 28. februar 2008

Kom og køb! Kom og køb...!!!

Så kan vores lille hus findes på nettet. http://www.danbolig.dk/SoegBolig/Resultatsider/Vis+bolig.htm?searchtype=1&pricerangetype=1&excludeprojectsales=0&address=lykkens%20gave&&propertyid=CB80128&brokerid=006&selectedpropertytypeid=1#

Der er lidt mærkeligt at se sit hus på den måde, og en lidt mærkelig fornemmelse at man måske ikke skal bo her så længe mere. Vi er jo så glade for vores lille hus, men ordet "lille" har stor betydning for at det er vores beslutning at sælge.

Vi har allerede haft første fremvisning på huset, men har ikke hørt mere endnu.

onsdag den 20. februar 2008

Så skete det...

Så blev hytten sat til salg... Puha, det var lidt af en svær beslutning, for vi er jo rigtig glade for vores lille dejlige hus. Vi har fundet vores drømmehus lidt nord for Roskilde, lige ud til fjorden, og vi vil meget gerne købe det. Vi tør dog ikke sidde med to huse, så vi er nødt til at have solgt før vi køber. På torsdag skal vi dog skrive under på en betinget købsaftale, så hvis der kommer andre interesserede i huset, får vi 3-5 dage at overveje om vi vil købe med det samme eller trække os fra aftalen. Det koster os heldigvis ikke noget at gøre det på den måde.
Nu håber vi bare at vores hus bliver solgt hurtigt. Det er den billigste villa til salg hos den mægler, så måske er vi heldige i disse kedelige boligtider...
Hvis drømmehuset bliver solgt før vi har solgt vores eget, kan vi komme ud af salgsaftalen for et mindre beløb, men vi sælger uanset hvad, og så må vi bare bo til leje indtil vi finder et nyt drømmehus... Jeg tvivler godt nok på at der findes andre end lige det vi er faldet for...;-)

Så kryds fingre for at det hele flasker sig for os, så lover jeg en rigtig fed indflytterfest....;-)

Jeg sætter et link ind til vores hus, så snart det er kommet på nettet hos mægleren.

tirsdag den 19. februar 2008

De her billeder er taget i dag. Sarah synes det er sjovt at sidde i fars kontorstol og følge med i hvad der sker på computerskærmen. Tastaturet får også lige en ordenlig omgang engang imellem.


mandag den 18. februar 2008

Weekendens produktion.

Disse tre kort lavede jeg fredag. Jeg havde troet jeg kunne nå at lave flere sådan en dag, men det kan man bare ikke når lillepigen også skal have lidt opmærksomhed... Lørdag sad jeg hele dagen og lavede indbydelser til min nevøs konfirmation. Dem må i ikke se endnu, da de først lige skal sendes ud. Kim tog sig af Sarah hele lørdag, så jeg kunne få lavet indbydelserne færdig. Jeg lægger et billede på når de er sendt ud.





torsdag den 14. februar 2008

Bare lige et par billeder af Sarah. Hun har lige fået en ny hue...