Så blev hytten sat til salg... Puha, det var lidt af en svær beslutning, for vi er jo rigtig glade for vores lille dejlige hus. Vi har fundet vores drømmehus lidt nord for Roskilde, lige ud til fjorden, og vi vil meget gerne købe det. Vi tør dog ikke sidde med to huse, så vi er nødt til at have solgt før vi køber. På torsdag skal vi dog skrive under på en betinget købsaftale, så hvis der kommer andre interesserede i huset, får vi 3-5 dage at overveje om vi vil købe med det samme eller trække os fra aftalen. Det koster os heldigvis ikke noget at gøre det på den måde.
Nu håber vi bare at vores hus bliver solgt hurtigt. Det er den billigste villa til salg hos den mægler, så måske er vi heldige i disse kedelige boligtider...
Hvis drømmehuset bliver solgt før vi har solgt vores eget, kan vi komme ud af salgsaftalen for et mindre beløb, men vi sælger uanset hvad, og så må vi bare bo til leje indtil vi finder et nyt drømmehus... Jeg tvivler godt nok på at der findes andre end lige det vi er faldet for...;-)
Så kryds fingre for at det hele flasker sig for os, så lover jeg en rigtig fed indflytterfest....;-)
Jeg sætter et link ind til vores hus, så snart det er kommet på nettet hos mægleren.
Held og lykke med boligkøb - og salg. Krydser fingre for at det hele går op i en højere enhed for jer.
SvarSlet