søndag den 31. august 2008

Bryllupskort.

Jeg har lige et enkelt kort jeg vil vise jer i dag. Det er et bryllupskort der er bestilt, og jeg synes selv det er blevet ret godt. Jeg har selvfølgelig fået inspiration et sted fra, men jeg kan altså desværre ikke huske hvor fra. Jeg håber giver og modtager bliver glade for det.

onsdag den 27. august 2008

Kort-hyggedag med min veninde Annika...

I går havde jeg besøg af min veninde Annika, og hun havde spurgt om jeg ikke skulle lave kort, så hun kunne lære lidt forskellige teknikker... Og ja, selvfølgelig kunne vi det, for jeg synes det er så hyggeligt at sidde sammen med andre og lave kort. Jeg fik lavet 3 af disse kort. Det øverste lavede jeg forleden dag.

Nu har jeg lige et par projekter, som jeg SKAL have færdig. Et bryllupskort som er bestilt, et kort til min svigerfar som bliver 60 år på lørdag, og så er jeg i gang med at lave bordkort og velkomstsanghæfter (ved ikke helt hvad de hedder) til min venindes bryllup. Det sidste trækker tåre ud, da jeg ikke synes det er så sjovt at lave det samme og det samme hele tiden, men selvfølgelig vil jeg hjælpe hende med at lave dem. Bestillingskortene er heller ikke så sjove, da jeg synes det er meget sjovere at lave det der lige falder mig ind, eller hvis jeg lige ser et flot kort på en anden blog, og jeg bare må lifte ideen...





søndag den 24. august 2008

lørdag den 23. august 2008

Flere kort...

Så er der lige lidt nye kort igen... Jeg samler lidt sammen før jeg lægger dem på bloggen, for jeg får ikke så mange lavet mere. Arbejdet tager alt for meget af min dyrebare fritid...;-)



Dette kort har jeg liftet fra Charlotte Ravn. Hun er jo lidt min kort-guru, og hun har bare lavet så mange flotte "sommerfugle-kort" på det seneste. Tag et kig på hendes blog: http://www.ravndesign.blogspot.dk/






torsdag den 14. august 2008

Her er lige et par kort, som jeg har lavet for nogle uger siden. Jeg har bare ikke fået dem vist. Jeg er jo startet på arbejde igen, og derfor er tiden ikke helt hvad den har været... I dag har jeg fri, og jeg har sendt Sarah i dagpleje, for jeg trængte bare til at være lidt alene. Bsre sidde og lave hvad jeg har lyst til og ikke andet. Det er skønt kan jeg godt sige jer...




Tallerkenrække til karton

Se hvad jeg har købt i dag. To stk. tallerkenrækker til den nætte sum af 49 kr. stykket... Er de ikke fantastiske? Jeg kunne lige regne ud at de kunne passe i målene til 30x30 karton og papir. Jeg har ellers mine akrylbakker, men de fylder altså rigtig meget på mit bord. Nu skal de her hylder sættes op på væggen et sted, og så har jeg lige lidt mere arbejdsplads på skrivebordet.


torsdag den 17. juli 2008

Hele 11 af slagsen...

Så er jeg kommet hjem fra en dejlig ferie hos min søster på Bornholm. Sarah og jeg har været derovre i en uge, og Kim har været hos os i weekenden. Han kunne ikke undvære hans piger en hel uge, mente han.

Min søster og jeg fik lavet kort de fleste aftener. Vi fik også bestilt nogle få ting hos Unikhobby. Jeg købte bla. Dotty fra Golden Oldies. Er hun ikke fin... Jeg har brugt hende på to af kortene. Berit købte koen med ballonerne og pigen med kosten. Jeg fik lavet et kort med hvert af stemplerne og så har jeg også lige et par aftryk med hjem derovrefra.

Som i kan se, så er jeg blevet bidt af en billet eller to... Er vild med at bruge billetter nu. Jeg købte de to billetstempler hos Unikhobby, for jeg kunne se på det hele at jeg ikke kunne leve uden...;-)















mandag den 23. juni 2008

Nye kort og Cybercrop...

I går deltog jeg for første gang i et cybercrop. Det var arrangeret på http://www.scrapsisters.dk/, og det var faktisk rigtig sjovt at være med. Jeg var med til 2 opgaver, da jeg jo primært laver kort. Jeg fandt dog lige billeder til et enkelt Lo, og fik det lavet.

Her er det et Lo med Sarah (surprise...) Billederne er fra da hun første gang skulle spise skemad.


En af opgaverne lød på at man skulle lave et julekort... Altså der er jo 6 mdr. til jul, så julepapir og juledims har jeg jo slet ikke tænkt på endnu. Jeg fandt dog lidt i gemmerne, og her er resultatet så. Første julekort i år, og jeg er sikker på der går længe før jeg laver det næste...

Her er et kort jeg lavede for nogle dage siden. Jeg har bare ikke fået uploaded det før nu. Igen High Hopes stempel... Elsker den lille and...
Her er det et kort med et Rakle stempel som jeg fik af Connie aka Haveje til kursus hos http://www.dreampapers.dk/. Jeg har prøvet at lave en lidt anden stil end jeg plejer, og jeg tror det er et godt miks af Sofies (http://www.fruhansenscrap.blogspot.com/ )stil og Majers (http://www.majer.dk/) stil. Jeg er vild med de billetter jeg har brugt, og jeg skal helt sikker lige finde ud af hvor jeg kan købe billletter henne. Dem her er også fra Haveje. Dette kort lavede jeg egentlig til opg. 1 på Cybercroppet, men da jeg næsten var færdig fandt jeg ud af at man kun måtte deltage hvis man lavede et LO. Det kunne jeg jo ikke være med på.

Det var alt for denne omgang. Der går nok lige lidt tid inden jeg får tid til flere kort, da vi skal holde fødselsdag på lørdag. Jeg skal have styr på en masse ting, og jeg kan ikke helt overskue det hele lige nu.

onsdag den 18. juni 2008

Igen 3 nye kort..

Så blev det igen til nogle nye kort. Jeg har faktisk haft dem liggende et stykke tid, men har bare ikke lige fået dem lagt ind.

Jeg knokler i haven. Vi har skovjordbær i det ene bed, og de har stort set overtaget alt i det bed. Jeg er derfor nødt til at hive dem op, for alt andet dør. Det er faktisk rigtig hårdt at hive det skidt op. Jeg er nok nødt til at få lidt hjælp af Kim i weekenden.

Vi skal jo holde fødselsdag i næste weekend, så der må godt se lidt pænt ud rundt om væggene.

Vi er stort set færdig indvendig i huset nu. Vi mangler at sætte håndtag på vores klædeskabe, og gemme nogle ledninger væk i kabelskjulere. Ja, og så venter vi jo spændt på at se hvornår vores nye sofa kommer. Den gør lige at det hele bliver lidt mere hyggeligt, da den er en hygge sofa i brun kraftig vævet stof. Nu har vi en sort læder sofa, og den hygger bestemt ikke.

Nå, men her er mine kort. Igen er det med mine ynglingsstempler fra High Hopes, og et enkelt er med Magnolia, som jeg glemmer lidt efter jeg har fået de andre stempler.



tirsdag den 10. juni 2008

Jeg har fået en award...


Jeg har fået en award af Sofie - http://www.fruhansenscrap.blogspot.com/


Tak for den, Sofie.
Jeg skal derfor give den videre ti 5 andre kreative bloggere...
Jeg synes Sarah er vildt dygtig, og jeg får meget inspiration fra hendes blog. Sarah er også altid meget hjælpsom når man har problemer med noget.
Karen laver de flotteste ting - om det er digitalt eller i den virkelige udgave har hun altid sans for de små detaljer der får tingene til at se rigtig godt ud. Og så er det Karen der får alle andre til at falde med på E-bay - bølgen... Det er ikke så godt for pengepungen...;-)
Marolle skal have den fordi hun laver de mest fantastiske, farverige og sjove ting. Er vild med hendes stil, og har i dag prøvet at efterligne den, men det gik ikke så godt...

4: AnneT: http://www.thormosescrap.blogspot.com/
Anne laver mange rigtig flotte ting. Ikke kun kort og Lo's. Hun er meget dygtig til at dekorerer æsker osv. Jeg går dagligt ind på hendes blog for at se hvad hun nu har fundet på.

5: Signe: http://www.bynagly.dk/
Signe skal have den fordi også hun er super kreativ. Godt nok går der længe imellem hun opdaterer sin blog i øjeblikket, men tag et kig tilbage i de ældre indlæg og så vil i se hvorfor hun får denne award.

søndag den 8. juni 2008

Nyt Designteam hos Unik-hobby.

Der er kommet 4 nye DT-medlemmer hos http://www.unikhobby.dk/. Det er bla. http://www.dot-scrap.dk/ som laver nogle rigtig flotte ting. Tillykke med de nye udfordringer. Glæder mig til at se hvad du får lavet.

I den anlednig har Dot-scrap lavet en lille udlodning af meget fine præmier. 1. præmie er 2 QK-dies til tangen og 2. præmie er et meget sødt stempel.

Tag et kig på http://www.dot-scrap.dk/ og vær med i konkurrencen.

fredag den 6. juni 2008

Mange nye kort.

På det første kort med Magnolia stemplerne har jeg prøvet at bruge masking-teknikken som Connie Aka Havaje lærte os på et stempelkursus hos Dreampapers. Jeg synes det blev meget godt, men man skal altså lige lære at tænke baglæns, for man skal starte med at stemple det foreste motiv. Jeg fik da lavet lidt ged i den i første forsøg, men så må man jo bare prøve igen.

Her har jeg lavet 3 kort efter samme skitse, men alligevel synes jeg de er meget forskellige.