søndag den 21. marts 2010

Lige lidt nyt på falderebet..;-)

Så er der lige et enkelt kort som er bestilt og nogle stykker lavet for sjov her på falderebet. Jeg vil jo nok være en del fraværende fra på tirsdag da jeg lige skal "et smut" på sygehuset for at få en lillesøster med hjem...;-) Det bliver bare så spændende... Jeg lover at lægge billeder ind lige så snart jeg har mulighed og overskud til det.




fredag den 19. marts 2010

Også lige lidt pigefarver!

Jeg synes nu ikke det skulle gå op i blå og brun det hele, så nu blev der et i lyserød og brun også. Papiret er fra Kaiser og sommerfuglene igen fra de nye sæt.
Der er nogen som skælder mig ud for at bruge sommerfugle på for mange kort, men jeg er heldigvis ligeglad...;-) Jeg elsker sommerfugle, og nu er det jo ved at være forår, så hvorfor ikke tage lidt hul på glæderne. Jeg får aldrig nok sommerfugle om det så er punch, dies, stempler eller papir. Bare kom med dem...!!!

Turkis, guld og brun!

Her har jeg igen brugt det nye papir og stempler fra Scrapfactory. Jeg kan slet ikke få nok af turkis, guld og brun sammen. Det er lige mig, og så synes jeg det lille digt fra stempelsættet er rigtig godt.
Tror jeg lige skal lave et kort eller to mere i dag, men nu får vi at se hvad det bliver til. Jeg skal lige have ryddet en smule op og se om jeg kan fjerne det værste skidt fra gulvet, da vi får gæster til mad i aften. Der skal jo også lige laves mad, men det er nu ikke noget der kræver det helt store.

onsdag den 17. marts 2010

Et kort mere med baggrundsstempler!

Jeg købte jo flere sæt stempler i går, og her har jeg brugt et hvor der er nogle blomster. Jeg har forsøgt at bruge dem som baggrundsstempler, og det er lidt svært at se på billedet, men i virkeligheden er de mere tydelige. Sommerfuglene er også fra samme sæt. Karton er fra Stampin Up og papir er fra Ladybug.


Et enkelt kort fra i går.

I aftes var Annika og jeg hos Scrapfactory. Jeg skulle hente papirer til barnedåbsindbydelser, men der røg meget, meget mere i kurven. Hold da op et mekka for os som laver mest kort. Sikke mange lækre stempler. Jeg fik købt en masse stempler, bling og blomster. Det var første gang jeg var i den fysiske butik, men det er da helt sikkert ikke den sidste.
Jeg købte også stort set alle materialer til kortet herunder. Det eneste jeg havde i forvejen var Stickles og den lille dims sat rundt om båndet.
Sommerfuglene er fra to nye stempelsæt som jeg købte. Er de ikke bare søde? Jeg kan slet ikke få sommerfugle nok, men det har i jo sikkert opdaget...;-)


mandag den 15. marts 2010

Flere børnekort!

Så fik jeg også lige lavet et par pigekort. Igen med farvelagt stempelmotiver.

Det her kort var en skitse jeg så på en anden blog. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om det...

Børnekort!

Så har der langt om længe været gang i motivstemplingen igen. Det er ellers længe siden jeg har stemplet og malet et motiv, men det havde jeg lige lyst til i går. Jeg har farvelagt med mine Copics og jeg øver stadig. Ville gerne være lige så god til det som så mange andre, men jeg er ikke sikker på jeg har nok Copics... he he.. Eller måske er det lidt de forkerte farver jeg har... Måske jeg hellere må se at få købt resten ind også. Er det ikke 144 forskellige farver man kan få??? ;-)
*
De kort jeg har lavet her er til drenge, og jeg synes det kunne være sjovt at opbygge et lille lager, hvor jeg har drengekort og pigekort med hver deres alder på. Så er jeg lige som forberedt, hvis der er nogen der vil have alderen stående på, og det er der jo oftest når det er børnekort. Jeg har faktisk tænkt det samme til voksenkort, når der er rund fødselsdag. Man kunne godt have et par stykker stående med fx. 30, 40, 50 år osv. Det tror jeg at jeg skal have gang i den næste stykke tid, hvis jeg får tid til overs...;-) Nu er der jo lige en snarlig fødsel og en lille ny prinsesse der kræver det meste af min opmærksomhed. Tænk, nu er der kun max 8 dage til hun kommer ud. Det bliver så dejligt.

Kortet herunder er lavet efter inspiration fra Karina Beck. Hun er virkelig dygtig og jeg synes altid hendes kort er så flotte. Tag et kig på hendes blog. Det vil i ikke fortryde.

lørdag den 13. marts 2010

Gårsdagens kort!

I går lavede jeg disse kort. Det første her lavede jeg både i en udgave i 15x15 cm. og i 10x15 cm. De ligner hinanden, så jeg viser bare det ene.

Her har jeg lavet et foldekort med de nye papirer jeg lige har købt hos Love2scrap. Jeg skulle bare lige ind efter noget karton til indbydelser, men de her papirer kunne jeg ikke bare gå forbi...;-)





torsdag den 11. marts 2010

Et par kort og flere gavemærker!

Et par kort mere med Inkido papir eller Ladybug, som det også hedder. Jeg har lige bestilt mere hos Scrapfactory, for jeg er helt vild med det og regner med at bruge noget af det (Ikke lige dette design) til indbydelser til barnedåb.

Og her har jeg lavet lidt flere gavemærker. Dem er folk meget glade for, så det er rart at kunne lave dem af ens restepapir og -karton. De tager ikke lang tid at lave, så det er bare gang i Big Shoten og Spellbinder dies, så kører det...;-)




onsdag den 10. marts 2010

Mere konfirmation!

Så er der flere konfirmationskort. Et drenge- og et pigekort blev det til i dag, og jeg er blevet godt tilfreds med dem begge to.

tirsdag den 9. marts 2010

En omgang nye kort!

Det første her er jeg ikke helt sikker på jeg selv så godt kan li'. Det er blevet for spraglet, og inden jeg gik igang var det meningen det skulle være et drengekort, men det blev det ikke til. Øv, hvor er det svært med de drengekort... Blomster og sommerfugle er jo bare meget nemmere..;-)
Her er så endnu et par forsøg på drengekort, og det lykkedes lidt bedre, hvis jeg selv skal sige det. Samme skitse men i hver sine farver.



Også et drenge/mandekort. Jeg har ikke lavet dette til konfirmationskort, da jeg også synes det kan bruges til alle aldre.


Også lige et damekort, som jeg også synes blev lidt for spraglet. For mange mønstre på en gang er normalt ikke mig, men der er sikkert nogen der godt kan li' det. Jeg tænker nogen gange, at det er de pæneste kort jeg får tilbage, hvis min kortkasse har været på tur for at blive tyndet ud i, men sådan er folk jo heldigvis så forskellige.



søndag den 7. marts 2010

Gårsdagens kreationer!

I går havde jeg to tøser på besøg, og vi lavede kort hele dagen. Det var bare så hyggeligt. Jeg fik lavet fire kort og et i aftes efter de andre var taget hjem.

Her er et forsigtigt forsøg på et mandekort. Jeg kan rigtig godt li' det fuglebur, som jeg har lånt fra Hanne. Det er fra Stampin Ups celebration sæt.



Her har jeg lavet et kort med små retroblomster. Jeg havde set Majer gøre det, og det så så sødt ud. Jeg skal dog lige have fat i noget ordenlig guldglimmer, for det der er noget elendigt noget.



Her har jeg forsøgt at guldembosse kanten, som Pia Bau har gjort på det seneste, og hun er jo mesteren selv. Kan godt se det kræver et par forsøg, for at få det pænt, men jeg kan rigtig godt li' effekten.


Det sidste kort her er bestilt og skal bruges til en almindelig fødselsdag. Det var ikke en rund dag, så der skulle ikke gøres så meget ved det. Jeg har lavet det i stil med Konfirmationskortet længere nede, og det er tilfældigt at de begge hedder Jesper.

Det var alt for denne gang. Håber i kan li' mine kort.

lørdag den 6. marts 2010

Godmorgen!

Så er der lige tre kort at starte dagen på. Jeg lavede dem i aftes, da jeg kun gider se første halvdel af X-factor, så synes jeg ikke det er så interessant mere.
I går formiddags var jeg en tur i Love2Scrap. De var ved at pakke sammen til Scrap i det jyske. Øv, hvorfor er der så langt derover. Jeg gad rigtig godt at være med. Håber i tøser får en hyggelig og god dag.
Jge købte lidt papir og en Martha Stewart sommerfuglepunch, og så var pengene brugt for denne gang. Der var kommet meget lækkert nyt papir hjem, og i lige mine farver. Skøøøønt...
Lige nu sidder jeg og venter på to tøser, og vi skal lave kort hele dagen. Det er sjællendt at vi kan finde en dato hvor vi alle tre kan være med, så det bliver rigtig hyggeligt. Jeg har glædet mig.




God weekend alle sammen....