fredag den 29. oktober 2010

Blandet landhandel...

Det er lige hvad dette indlæg er. Jeg har gang i alt for mange ting, og jeg er jo typen der helst vil være færdig inden jeg er begyndt. Jeg har dog ryddet lidt op i listen med projekter og fået Lisas sættekasse færdig. Et sengetæppe til Sarahs dukke Eva og en rød fluesvampnøglering er også blevet færdig. Jeg skal lave rigtig mange flere svampe. Alle som ser dem, er helt vilde med dem, og de mange jeg har lavet allerede har stort set fået ben at gå på.
Her er det Lisas sættekasse. Jeg er helt vild med den lilla farve. Mange af de ting jeg har malet på det seneste har fået denne farve. Jeg har forsøgt primært at vælge papir/tapet med lilla nuancer så den ikke bliver så rodet at se på.

Øverst er det et lille billede fra en pixibog. Det skal jeg helt sikkert gøre mere af, da det bliver rigtig sødt. Problemet er bare at finde billeder i bøgerne som er passende i størrelsen og som ikke har for meget tekst rundt om.

Den røde svamp, har også lavet endnu en turkis, for min egen blev jo lige pludselig solgt.


Dukketæppet i grannystripes med muslingekant.


Og så til sidst min lille prinsesse Lisa. Hun er oppe på knæ nu og har været det længe. Faktisk er hun også helt oppe på tæer nogen gange, hvor hun ligesom står i bro. Skøre tøs.


Se lige det smil der... Og ørerne... ha ha, det er lige før hun letter!








mandag den 25. oktober 2010

Retro tilovers.

Jeg har efterhånden fået lidt stof samlet sammen, men der er noget af det jeg tror jeg ikke får brugt, og så er der andre der lige så godt kan få glæde af det.
Er det her dynebetræk noget for dig, så skriv en komentar. Det er helt fint, uden huller. Det koster 100 kr plus porto.






lørdag den 2. oktober 2010

svampe på rad og række

Som skrevet før, så er jeg jo blevet bidt af en gal hæklenål. Lige nu har jeg gang i et tæppe med oldemorfirkanter, men der skal lidt forandringer til ind imellem og så bliver det til disse søde svampe, som jeg har syet en ring i så de kan bruges til nøglering. Jeg har opskriften fra Tusindfryd og jeg sælger dem i min lille butik på Amio.dk
Tag et kig forbi denne skønne hjemmeside, med alt muligt hjemmelavet guf i form af tøj, kunst, kort, malerier osv.